A – FAQ

Frequently Asked Questions

01

Hvad er Fremtidsforskning

  • Fremtidsforskning var et ord, som blev lanceret i det danske sprog af Arne Sørensen (minister, forfatter, filosof, modstandsmand under 2. verdenskrig, højskoleforstander og stifter af Selskabet) i midten af 60’erne, og hans anvendelse af ordet bør have en forklaring med på vejen. I bogstaveligste forstand er ordet meningsløst, for man kan forske i fortiden og samtiden, men ikke i fremtiden, for den er ikke skabt endnu. Sørensens mening med ordet og hans ærinde, som er beskrevet sidst i denne artikel, var da også et helt andet.

    Fremtidsforudsigelser bedrives selvfølgelig ikke af spåkoner, der med profetier om den tid der skal komme, kigger ind i krystalkugler, tyder kaffegrums, udfærdiger ugebladshoroskoper eller udgiver ”dream society” science fiction litteratur.

    Det bedrives imidlertid heller ikke af visse fortidsbundne og meget dogmatiske økonomer, der – udstyret med et regneark og nogle software-programmer – udfærdiger prognoser eller fremskrivninger. Prognoser og fremskrivninger er matematiske øvelser, som enhver kan foretage med en nyere lommeregner og statistisk materiale fra diverse departementer. De kan anvendes til konsekvensberegning af på forhånd udvalgte værdimål med de deri indbyggede forudsætninger.

    Det interessante er derfor hverken lommeregneren eller det statistiske materiale, men den foretagne selektion af værdier og forudsætninger. Og det er desværre netop det, som ikke belyses og diskuteres i den standende debat – kun facitlisten.

    Havde man ulejliget sig med at undersøge indholdet i software-programmerne, ville ikke kun barnet, men enhver voksen ved sin fornufts fulde fem konstatere, at det er ”Kejserens Nye Klæder” om igen. For når opgaveløseren selv kan vælge, veje og vrage mellem variable samt tilpasse tidsserier efter forgodtbefindende, kan man efter samme arbitrære metode også føre bevis for, ”at det er lyst om natten, koldt om sommeren og at vi alle kan gå på vandet”.

    Denne kreds af økonomer er for så vidt ikke meget bedre end fortidens spåkoner, men de er farligere, så længe der er mennesker – i særdeleshed beslutningstagere – der tager deres pseudovidenskabelige såkaldt ”empirisk-induktive beregninger” alvorligt.

    Ud fra en sociologisk vinkel kan anvendelsen af ordet ’fremtidsforskning’ til en vis grad retfærdiggøres. Videnskabelige undersøgelser har påvist, at der findes 17-18 langtidsholdbare udviklingstrin (trends), som med forskellig styrke og hastighed har pågået løbende gennem mindst 250 år. Det er bevægelser fra diktaturer mod demokratier, fra standardisering til specialisering, fra lovregler til værdiopfattelser, fra kollektivisme mod individualisme, befolkningsvandring fra landet mod byer, fra læring til livslang læring, fra materielle værdier til kognitive behovsopfyldelser etc.

    Imidlertid kan enhver person tilegne sig denne viden på et par dage, men det gør ikke samme person berettiget til at uddele visitkort med den prætentiøse påskrift ’fremtidsforsker’. For viden er tilegnelse af tilgængelig indsigt, hvorimod forskning er aktiv opsøgning mod nye erkendelser – to vidt forskellige størrelser.

  • Så er vi tilbage ved Arne Sørensen. Hans udlægning, af det begreb han selv skabte, er som følger: ”Fremtidsforskning spår ikke om fremtid, den skaber fremtid”.

    Og hvordan den altid foranderlige fremtid kommer til at se ud, afhænger i al væsentlighed af

    • om grundstemningen i åndslivet bygger på tillid til eller frygt mellem mennesker,
    • hvilke latente og effektive behov og værdiforestillinger mennesker i en given periode prioriterer højest,
    • innovationsvilje og effekten af nye, realiserede teknologiske frembringelser,
    • skift i moralske og etiske normer,
    • klodens helbredstilstand og brydninger i de geopolitiske udviklingstrin.

    Disse forhold indgår sjældent eller slet ikke i de fleste økonomers software-programmer og deres prognoser og fremskrivninger tjener kun ét samfundsmæssigt formål – nemlig at holde en del økonomer beskæftiget.

    Fremtiden kan derfor ikke beregnes, men kun vælges. Og hvad rigtig fremtidsforskning på et sociologisk fundament tilbyder mennesker, familier, institutioner, virksomheder, ja, sågar lande og regioner, er derfor værktøjer (programmer, systemer, virkemidler) til eget valg af fremtid(er), ud fra den vifte af muligheder, som står åbne i nutid.

  • Sammenfattende kan fremtidsforskning derfor beskrives som følger:

     

    Fremtidsforskning defineres her som videnskabelige beskrivelser af sociale systemers udviklingsmuligheder og betingelserne for ændringer i disse muligheder. Beskrivelserne er udsagn, der opfylder videnskabelige krav om pålidelighed, gyldighed og relevans; udsagn, der kan reproduceres og generaliseres.

    Sociale systemer er enkelte mennesker som del af en gruppe og flere (mange) mennesker, der er knyttet sammen i relativt stabile interaktionsmønstre, og som i fællesskab opfylder omgivelsernes krav, fx familier, virksomheder og nationer.

    Udviklingsmuligheder er grænserne for de udviklingsforløb, der opfylder det sociale systems overlevelsesvilkår; de udviklingsforløb, der styrker eller i det mindste ikke hindrer det sociale systems overlevelse.

    scan0002

    Ved valg af fremtid følger hver eneste gang en ny opgave, bestående i præcis bestemmelse af bindinger, handlemuligheder, udvælgelse – og med samme dilemma igen. Og igen.

02

Selskabets Historie

  • Bekymringen om fremtiden er ikke ny.

    I 1960’erne tog denne bekymring afsæt i en ide og et ønske om at ”fremtiden er noget vi skaber selv”. Det blev starten på det der blev kaldt “Fremtidsforskning” (Future Studies). En bevægelse der var startet i Frankrig, spredt sig til USA og siden nu også til Danmark.

    Fremtidsforskningen ville proaktivt være med til at skabe fremtiden.

    Det var Arne Sørensen – forfatter, filosof, højskoleforstander, partistifter og minister – der bragte fremtidsforskningen til Danmark. Den kreds af fremtidsforsker han samlede sidste i 60’erne var nogle af de første, der begyndte at bruge begreber som innovation, idegenerering og kreativitetsprocesser.

    Meget af fremtidsforskningen rettede sig derfor fra starten af mod metoder til at få ideer, se muligheder, skabe visioner, scenarier og realistiske fremtidsbilleder, der skulle gøre det muligt at man selv valgte sin fremtid, som alternativ til at gøre fremtiden til noget man beregne sig til. Med andre ord spåede om.

    Da Arne Sørensen havde startet Selskabet for Fremtidsforskning i november 1968, fulgte han det op i 1970 med at stifte Institut for Fremtidsforskning sammen med Thorkild ’livrem’ Kristensen. De 2 organisationer havde hvert sit formål. I Selskabet for Fremtidsforskning blev formålet således, at formidle fremtidsvisioner og viden herom til den brede befolkning. Dertil startede de med at udgive tidsskriftet Futuriblen og afholde konferencer, seminarer, diskussionsaftener, foredrag og workshops.

    Årsagen var indlysende, mente Arne Sørensen: ”Ingen gennemslagskraftig fornyelse uden folkelig forståelse”. For Arne Sørensen var fremtidsforskning et folkeoplysende projekt, i stil med højskolernes. Bare mere folkeligt og mere dialog- og handlingsorienteret i sin grundlæggende ide.

    Som han skrev i Futuriblerne i 1969:

    [Initiativkredsen] anser det for en ulykkelig løsning, at de nødvendige fornyelser i dansk produktion, det danske samfund og den danske kultur skulle blive et monopol for forskere, teknologer og ”eksperter”. Vi ville da få det ”teknokrati”, som mange frygter, og som ville blive et fåmandsvælde af hundrede gange så stærk en effektivitet som den gamle kongelige enevælde. Han fulgte op med følgende hensigtserklæring: [At Selskabet] kunne bidrage til, at nye videnskabelige forslag til løsninger på danske og internationale problemer tidligst muligt kastes ud til debat blandt alle de medborgere, der har lyst til at være andet og mere end blot passive ofre for nye udviklinger ”ovenfra” og ”udefra”.

    Yderligere startede Arne Sørensen i 1974 , Forskningshøjskolen i Haderslev, der var tiltænkt rollen som en fremtidsforskningens højskolebidrag. Arne Sørensen udtrykte ved opstarten af højskolen at “vil blive drevet ud fra den overbevisning, at det nuværende danske samfund er et af verdens bedste udgangspunkter for et nyt samfund af usædvanlig kvalitet.”

    Arne Sørensen (generalsekretær for selskabet 1968 til 1976) og siden Torben Bo Jansen (generalsekretær fra 1976 –2007), har været drivende kræfter i Selskabet for Fremtidsforskningen indtil for 10 år siden, hvor Torben Bo Jansen døde. Selskabets bestyrelse har siden brugt mange kræfter på en omstyring fra papir- til e-mediet og samtidigt – med valget af Tyge Mortensen som ny generalsekretær – bev

    200520038-001

    i

    dst valgt en mere aktivistisk platform.

    Fremtidsforskere er vi måske alle sammen. Det der definerer en fremtidsforsker er interesse for fremtiden og en nysgerrighed efter at finde ud af hvilke muligheder vi har. Fremtidsviften kaldes mulighederne. Målet er ikke at forudse fremtiden,

    målet er derimod at vælge en af dem – den mest ønskværdige – og så skabe den.

    ‘Fremtid kan ikke beregnes. Fremtid kan kun vælges.’ (Arne Sørensen)

  • Flere af Arne Sørensens’ teser efterleves af Selskabet den dag i dag. Den måske vigtigste: Fremtid er ikke det man kan regne sig frem til eller forudse, fremtid er det mulige. Og det mulige er de valg, som står åbne i nutid. Som konsekvens heraf er fremtid et ord, der skal anvendes i flertal. Se Arne Sørensens kronik i Berlingske Tidende 26/8 1970:

    For 40 år siden skrev Arne Sørensen en kronik i Berlingske Tidende, som rækker helt ind i vor tid – ja, man fristes til at hævde, at den i særdeleshed rammer ind i vor tid. Her kan du læse hele artikelen og gøre dig dine egne tanker omkring det, som står skrevet.

    LINK til Arne Sørensens artikel om DET PERMASSIVE SAMFUND

03

Hvad er Selskabet for Fremtidsforskning for noget?

  •  Vision

    Fremtid(erne) er hverken science fiction, luftige ’dream society’ modeller eller skæbnetro fremskrivninger og prognoser fra nutid. Fremtid(er) kan ikke beregnes, men vælges, for fremtid(erne) er menneskeskabte.
    Antag, at man gennem et vindue kunne se fremad – i retning af egen fremtid. Hvad ville man se? Ingenting! Højst en grå dis. For fremtiden eksisterer ikke endnu. Den bliver først til virkelighed, når nogen har skabt den.

    Fremtid(erne) eksisterer som forestillinger. Derfor skabes alting to gange: Først i tankerne, derefter i virkeligheden. Fuldkommen ligesom billedhuggeren, der kan ”se” statuen inde i stenen. Fremtid(erne) er noget meget aktuelt, nemlig en vifte af muligheder, der står åben i nutid. Det er vor vision, at vi alle – som individ, virksomhed eller samfund – gennem erkendelse, kan skabe forudsætninger for ’det gode liv’, ved selv at vælge den ønskværdige fremtid.

     Mission

    Fremtidsforskning.dk vil, gennem teknikker og værktøjer og i netværksbaseret samarbejde og dialog, udbrede kendskabet til dine muligheder for fremtidsvalg. Gennem selvvalgte, ansvarlige handlinger og selvregulerende adfærd, i et nyt spil med nye sociale færdselsregler og organisationsformer, vil vi bidrage til, at du får de redskaber, der gør det muligt for dig at vælge ’det gode, meningsfulde liv’ – som individ, familiemedlem, erhvervsmenneske og samfundsborger.

  • Mortensen, Tyge (generalsekretær) – tygemortensen@ gmail.com

    Bohn, Michael (Formand)

    Theisen, Peter (medlem) – peter @ theisen.dk

    Bech, Nils (medlem) – nb @ dipro.dk

    Henrichsen, Carsten (medlem) – carsten.hernrichsen @ jur.ku.dk

    Roved, Jens (webredaktør) – jens @ roved.dk

    1. Selskabets navn er Selskabet for Fremtidsforskning. Selskabets website er ’fremtidsforskning.dk’. Selskabets hjemsted er København, Danmark.
    2. Det er Selskabets formål at fremme dialogen mellem dels forskningssteder og det øvrige samfund, dels deltagerne i Selskabets aktiviteter, således at Selskabet bidrager til en voksende forståelse af muligheder og grænser for at vælge fremtid og involverer flest muligt i formulering af egne og samfundets fremtider som led i beslutninger vedrørende disse muligheder.Stk. 2. Selskabet opfylder sit formål gennem oplysningsvirksomhed og deltagelse i formulering af fremtidsvalg. Denne virksomhed omfatter bl.a. oplysning om fremtidsforskningens metoder, resultater og praksis såvel som bistand til at udnytte resultater og hjælpemidler.Stk. 3. Selskabet kan udfolde sin virksomhed gennem møder, foredrag, kurser og konferencer, studiekredse og arbejdsgrupper, publikationer og bidrag til dag- og fagpresse samt gennem medlemmernes deltagelse i vurderinger af forskningsbehov og -resultater.
    3. Selskabet er åbent for enhver, der ønsker at fremme selskabets formål, og som ved betaling af et årligt (medlems-)kontingent bidrager til selskabets virksomhed. Såvel enkeltpersoner som foreninger, institutioner og virksomheder kan indmelde sig i selskabet.Stk. 2. Medlemskontingent fastlægges for ét år ad gangen af selskabets forretningsudvalg. Medlemmer, som ikke betaler kontingent inden udgangen af et år, kan af forretningsudvalget slettes af medlemslisten.Stk. 3. Medlemmer af selskabet modtager selskabets tidsskrift, ’Futuriblerne’, og har herudover fri adgang til den dertil hørende artikelbase på selskabets website. Ligeledes modtager medlemmerne eventuelle andre publikationer, som selskabet udgiver.
    4. Selskabet ledes af et forretningsudvalg på indtil 10 medlemmer. Forretningsudvalget er selvsupplerende. Stk. 2. Forretningsudvalget vælger af sin midte en formand og fastlægger sin forretningsorden. Valg af formand er gældende for ét år ad gangen.Stk. 3. Forretningsudvalget træffer beslutning på møder, som indkaldes af formanden i overensstemmelse med udvalgets mødeplan eller i øvrigt efter udvalgets beslutning.Stk. 4. Ekstraordinært møde kan til enhver tid indkaldes af formanden, eller når mindst to af udvalgets medlemmer fremsætter ønske herom.Stk. 5. Udvalget er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af udvalgets medlemmer er til stede ved et møde. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflertal.
    5. Forretningsudvalget varetager den økonomiske ledelse af Selskabets anliggender og råder over Selskabets midler. Selskabet tegnes økonomisk af formanden i forbindelse med generalsekretæren eller et andet medlem af forretningsudvalget. Principielle afgørelser og større økonomiske forpligtelser skal vedtages på møde i forretningsudvalget.Stk. 2. Forretningsudvalget er ansvarligt for selskabets regnskabsførelse. Regnskabsåret følger kalenderåret. Regnskabet skal i den af forretningsudvalget godkendte form revideres af selskabets revisor. Selskabets revisor vælges af og blandt forretningsudvalgets medlemmer. Revisorpåtegnet regnskab skal foreligge senest 8 dage før udvalgets første møde i det nye regnskabsår. Regnskabet underskrives af formanden og selskabets generalsekretær.
    6. Selskabet repræsenteres udadtil af generalsekretæren. Selskabets generalsekretær vælges på et møde, og valget er gældende, indtil generalsekretæren afgår eller et flertal af udvalget kræver nyvalg til posten.
    7. Forretningsudvalget virker som redaktionsudvalg for selskabets periodica og andre publikationer, drøfter tiltag til styrkelse af dansk fremtidsforskning, arrangerer efter behov aktiviteter med sigte på at fremme selskabets formål og kan tage initiativ til større projekter, herunder projekter i samarbejde med andre organisationer.
    8. Beslutning om selskabets opløsning kan kun træffes med 2/3 flertal på to på hinanden følgende møder. Ved Selskabets opløsning påhviler det forretningsudvalget at opgøre Selskabets tilbageværende aktiver og midler. Overskydende midler uddeles til selskabets formål.
    9. Forslag til vedtægtsændringer kan vedtages af forretningsudvalget, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. Tilsvarende gælder ved ændring af udvalgets forretningsorden.

04

Extra Features

  • Vedtægter for Selskabet for Fremtidsforskning

    1. Selskabets navn er Selskabet for Fremtidsforskning. Selskabets website er ’fremtidsforskning.dk’. Selskabets hjemsted er Rudmevej 80, 5750 Ringe, Danmark.
    2. Det er Selskabets formål at fremme dialogen mellem dels forskningssteder og det øvrige samfund, dels deltagerne i Selskabets aktiviteter, således at Selskabet bidrager til en voksende forståelse af muligheder og grænser for at vælge fremtid og involverer flest muligt i formulering af egne og samfundets fremtider som led i beslutninger vedrørende disse muligheder.
      • Stk. 2. Selskabet opfylder sit formål gennem oplysningsvirksomhed og deltagelse i formulering af fremtidsvalg. Denne virksomhed omfatter bl.a. oplysning om fremtidsforskningens metoder, resultater og praksis såvel som bistand til at udnytte resultater og hjælpemidler.
      • Stk. 3. Selskabet kan udfolde sin virksomhed gennem møder, foredrag, kurser og konferencer, studiekredse og arbejdsgrupper, publikationer og bidrag til dag- og fagpresse samt gennem medlemmernes deltagelse i vurderinger af forskningsbehov og -resultater.
    3. Selskabet er åbent for enhver, der ønsker at fremme selskabets formål, og som ved betaling af et årligt (medlems-)kontingent bidrager til selskabets virksomhed. Såvel enkeltpersoner som foreninger, institutioner og virksomheder kan indmelde sig i selskabet.
      • Stk. 2. Medlemskontingent fastlægges for ét år ad gangen af selskabets forretningsudvalg. Medlemmer, som ikke betaler kontingent inden udgangen af et år, kan af forretningsudvalget slettes af medlemslisten.
      • Stk. 3. Medlemmer af selskabet modtager selskabets tidsskrift, ’Futuriblerne’, og har herudover fri adgang til den dertil hørende artikelbase på selskabets website. Ligeledes modtager medlemmerne eventuelle andre publikationer, som selskabet udgiver.
    4. Selskabet ledes af et forretningsudvalg på indtil 10 medlemmer. Forretningsudvalget er selvsupplerende.
      • Stk. 2. Forretningsudvalget vælger af sin midte en formand og fastlægger sin forretningsorden. Valg af formand er gældende for ét år ad gangen.
      • Stk. 3. Forretningsudvalget træffer beslutning på møder, som indkaldes af formanden i overensstemmelse med udvalgets mødeplan eller i øvrigt efter udvalgets beslutning.
      • Stk. 4. Ekstraordinært møde kan til enhver tid indkaldes af formanden, eller når mindst to af udvalgets medlemmer fremsætter ønske herom.
      • Stk. 5. Udvalget er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af udvalgets medlemmer er til stede ved et møde. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflertal.
    5. Forretningsudvalget varetager den økonomiske ledelse af Selskabets anliggender og råder over Selskabets midler. Selskabet tegnes økonomisk af formanden i forbindelse med generalsekretæren eller et andet medlem af forretningsudvalget. Principielle afgørelser og større økonomiske forpligtelser skal vedtages på møde i forretningsudvalget.
      • Stk. 2. Forretningsudvalget er ansvarligt for selskabets regnskabsførelse. Regnskabsåret følger kalenderåret. Regnskabet skal i den af forretningsudvalget godkendte form revideres af selskabets revisor. Selskabets revisor vælges af og blandt forretningsudvalgets medlemmer. Revisorpåtegnet regnskab skal foreligge senest 8 dage før udvalgets første møde i det nye regnskabsår. Regnskabet underskrives af formanden og selskabets generalsekretær.
    6. Selskabet repræsenteres udadtil af generalsekretæren. Selskabets generalsekretær vælges på et møde, og valget er gældende, indtil generalsekretæren afgår eller et flertal af udvalget kræver nyvalg til posten.
    7. Forretningsudvalget virker som redaktionsudvalg for selskabets periodica og andre publikationer, drøfter tiltag til styrkelse af dansk fremtidsforskning, arrangerer efter behov aktiviteter med sigte på at fremme selskabets formål og kan tage initiativ til større projekter, herunder projekter i samarbejde med andre organisationer.
    8. Beslutning om selskabets opløsning kan kun træffes med 2/3 flertal på to på hinanden følgende møder. Ved Selskabets opløsning påhviler det forretningsudvalget at opgøre Selskabets tilbageværende aktiver og midler. Overskydende midler uddeles til selskabets formål.
    9. Forslag til vedtægtsændringer kan vedtages af forretningsudvalget, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. Tilsvarende gælder ved ændring af udvalgets forretningsorden.

    Herlev den 30/7-2018

    Michael Bohn, formand

  • Movedo comes with the Visual Composer (value $34), a visual layout builder that allows you to forget about the syntax of the shortcodes and create multiple layouts within minutes without writing a single line of code! You can edit, delete, increase and decrease the size of each item.
    Furthermore, you can reorder the elements, copy-paste and save templates. It has very simple and instinctive interface! Don’t forget to read the Rows/Columns article in this documentation, where you will discover the amazing responsive possibilities.
    Movedo uses indeed the latest versions of VC preserving 90% of functionality and features (only a small percentage is handled byMovedo for technical purposes). However, Movedo ’s elements are especially handmade for the theme’s preferences and they harmoniously use the amazing visual interface of the VC. That means you will not find just one Visual Composer copy in Movedo!

  • Movedo is built with SEO best-practices in mind. We use heading tags (H1,H2,H3…) for titles and for the main content which is good practice for search engine site. Moreover, you can select the heading tags in most of the elements (and for the widget titles) for better results.
    It goes without saying that Movedo uses valid HTML5 code and CSS3. Search engines would love the clean code of Movedo.
    Additionally, Movedo uses internal site linking, which is vital for search engines (two predefined navigation menus, related portfolios etc).
    Movedo is also fully compatible with the two most popular WP Seo plugins, All in One SEO and WordPress SEO by Yoast, in case you need something more specific for your site optimization. Be sure that we have done our best for your site google ranking.

Movedo comes with

Byd Fremtiden

Velkommen

Selskabet for Fremtidsforskning