Fremtidsforskning defineres her som videnskabelige beskrivelser af sociale systemers udviklingsmuligheder og betingelserne for ændringer i disse muligheder, idet:
- Videnskabelige beskrivelser er udsagn, der opfylder videnskabelige krav om pålidelighed, gyldighed og relevans; udsagn, der kan reproduceres og generaliseres.
- Sociale systemer er enkelte mennesker som del af en gruppe og flere (mange) mennesker, der er knyttet sammen i relativt stabile interaktionsmønstre, og som i fællesskab opfylder omgivelsernes krav, fx familier, virksomheder, nationer.
- Udviklingsmuligheder er grænserne for de udviklingsforløb, der opfylder det sociale systems overlevelsesvilkår; de udviklingsforløb, der styrker eller i det mindste ikke hindrer det sociale systems overlevelse.
- Betingelser for ændringer i udviklingsmuligheder er de (interne) selvregulerende mekanismer (beslutnings- og informationsprocesser), der er nødvendig for og tilstrækkelige til at sikre det sociale systems overlevelse både på kort og på længere sigt.
Beskrivelsen af sociale organisationers selvregulerende overlevelse og udvikling kan formuleres i en idealmodel af sociale systemer. Idealmodellen kan sammenlignes med Newtons mekanik, der beskriver bevægelserne under ideale betingelser, men ikke det enkelte æbles fald fra træet.
Vælg mellem:
- Forskning i fremtider
- Erkendelsesteoretiske grundlag
- Begrundelser for definition af fremtidsforskning
- Anvendt fremtidsforskning
Popularity: 5% [?]