Socialdemokraten Olaf Scholz bliver kansler i en ny tysk regering, som omfatter Socialdemokratiet (SPD), De Grønne og det liberale parti (FDP). Denne politiske kombination er unik i Tyskland og i resten af Europa. Koalitionen skaber en helt ny midte i tysk og europæisk politik, og den vil fokusere på en grøn politik med langt større forandringer og moderniseringer end hidtil. EU kan se frem til en opblødning af stabilitetspagten.
24.11.2021 // Hugo Gaarden
Den nye tyske regering vil nøjagtigt forsøge at skabe den grønne og erhvervsdynamiske omstilling, som de tre partier lagde op til under valgkampen og efter valget for knap to måneder siden – og med socialdemokraten Olaf Scholz som ny kansler.
Trafiklys-regeringen mellem socialdemokraterne SPD, De Grønne og de liberale FDP bliver unik i tysk politik, men også i Europa, fordi den politisk spænder mere vidt, end der er tradition for. Partierne vil koordinere en grøn og lettere venstreorienteret politik med en traditionel kapitalistisk og liberal finanspolitik, der dog er langt mere kreativ og ekspansiv end under den tidligere CDU-ledede regering. Derfor får regeringen, der ventes at blive godkendt den 8. december, også betydning for Europa, ikke mindst fordi Tyskland vil bane vej for en kreativ opblødning af EU-landenes stramme vækst- og stabilitetspagt.
Det er en helt ny type midter-regering, der har som mål at skabe betydeligt flere forandringer end Angela Merkel-regeringen. Partierne lancerede onsdag deres program under slagordet ”Vove mere fremskridt”, og selv om det kan virke som en floskel, så er det vitterlig sigtet: At vise mod til en gennemgribende forandring af det tyske samfund.
Der skal sættes skub på den grønne omstilling med en hurtigere lukning af kulminerne, med en stærkere vækst af el-biler med et landsdækkende net af ladestationer og med en optrapning af vindkraften til lands. Der skal være solceller overalt, og alle godkendelsesprocedurer for grøn energi skal forenkles. Virksomheder, boliger og trafik – alt skal omstilles til grøn energi. Det kan blive en langt større økonomisk belastning for hele samfundet end coronakrisen.
Men til gengæld skal det sikre tysk erhvervsliv en spidsposition i grøn teknologi, og det bliver den største industriomstilling i 100 år, sagde Scholz, også fordi både erhvervslivet og den offentlige sektor med digitalisering og uddannelse skal moderniseres.
Hovedlinjen i den nye regering kan udtrykkes ved tre ord: Vækst, velstand og klima.
Det interessante ved den nye regering er, at klima-satsningen ikke primært skal finansieres med statslige midler, dvs. statslig gæld eller højere skatter. Derimod får den private kapital en særdeles stor rolle, og finansieringen sikres på en kreativ både, så Tyskland efter coronakrisen og akut-finansieringen af den kan vende tilbage til en stram gældspolitik.
Det sker ved at lade en overvældende del af finansieringen komme via fonde og institutioner, så deres investeringer ikke tæller med i statens gældsopgørelse, nemlig via KfW-fonden, der skal investere i private energiprojekter; via industrielle fonde; via Deutsche Bahn, hvor banenettet udskilles som et privat firma og dermed giver plads til grønne trafikinvesteringer samt til private motorvejs-investeringer, inklusiv opbygning af et ladenet til el-biler.
Det har været de liberales mærkesag, at den private kapital skal være kernen i den grønne omstilling – og dermed omgår man legalt gældsloftet.
Men det er lige så afgørende ved regeringen, at der skal tages sociale hensyn ved omstillingen, f.eks. ved at skaffe jobs til fyrede ansatte i kulminerne og i den traditionelle bilproduktion. Desuden indføres en mindsteløn på 12 euro i timen.
Regeringsforhandlingerne har været kendetegnet ved, at intet er sluppet ud trods betydelige meningsforskelle, og desuden er der forhandlet under en stram disciplin med kun en enkelt natteforhandling. Disciplinen understreges ved, at det nye kansler-ministerium gøres til én stor krisestab, der ikke blot skal styre coronabekæmpelsen ved at inddrage samtlige relevante instanser og personer, men også ved at styre den gennemgribende omstillingsproces hen mod en grøn økonomi. Det skal være slut med den usikkerhed og vankelmodighed, der har præget Merkel-regeringen de sidste par år.
Det er næsten symbolsk, at sikringen af sammenhængskraften sker under socialdemokratiske ministre, bl.a. med arbejdsmarkedet og med en kraftig satsning på 400.000 nye boliger om året for at bremse de voldsomme prisstigninger, herunder med 100.000 betalbare boliger.
FDPs leder, Kristian Lindner, bliver finansminister, der er det næst vigtigste ministerium i Tyskland, og han får en hovedrolle i omstillingen ved at sikre, at den primært skal ske privatøkonomisk, og at erhvervslivet får en global førerrolle i den grønne og digitale økonomi.
De Grønne får til gengæld ansvaret for alt omkring klimaet, og den ene af de to ledere, Robert Habeck, bliver chef for et superministerium for erhverv og klima for på den måde at sikre, at erhvervslivet inddrages i den grønne omstilling. Han ventes også at blive vicekansler.
Han og Lindner har under forhandlingerne haft et ualmindeligt godt samarbejde, så De Grønne og de liberale faktisk er blevet til kernen i den nye regering. For et par år siden ville denne konstellation ikke være mulig. De ideologiske forskelle, der stadig er der, ville have bremset for pragmatiske løsninger.
Den anden formand hos De Grønne, Annalena Baerbock, bliver udenrigsminister.
Den nye regering vil fastholde sin EU-politik samt et stærkt forhold til Frankrig og alliancen med USA. Men ellers er der ikke megen klarhed over, hvordan Tyskland vil stille sig til Rusland og de aktuelle spændinger ved EU's østgrænse, hvordan Tyskland vil håndtere spændingerne i Mellemøsten, og hvordan Tyskland vil forholde sig til den voksende konfrontation mellem Kina og USA.
Olaf Scholz første internationale optræden ventes at blive på det demokratiske topmøde, som USA's præsident, Joe Biden, er vært for den 10. december. Men Scholz vil næppe følge Bidens linje over for Kina, selv om Scholz vil bakke op bag de vestlige, demokratiske værdier. Under Scholz vil Tyskland fortsat være imod meget af USA’s politik (Iran og gasleverancer fra Rusland), og Tyskland vil arbejde for en større europæisk suverænitet med et stærkere europæisk forsvarssamarbejde.
Comentários