FREMTIDSFORSKNINGEN i Danmark

I det følgende prøver vi at beskrive hvordan Fremtidsforskningen har udviklet sig i Danmark, parallelt med den internationale udvikling. Man kan hente uddybende information fra diverse artikler i Futuriblerne, der igennem årene løbende har gjort status på Fremtidsforskningen i både Danmark og internationalt.

​

Men det startede i 1966, hvor Arne Sørensen, forfatter, filosof, højskoleforstander, partistifter og minister på en rejse i USA stødte på personer fra bevægelsen der kaldte sig 'Futures Studies'. Han blev grebet af ideen om at fremtiden ikke er noget man beregner sig til, fremtiden er et valg imellem flere mulige fremtider. Derfor udtrykker fremtidsforskere altid fremtiden (futures) i flertal og ikke i ental. Fremtidsforskningen gik derfor ud på et sagligt grundlag at opstille realistiske mulighederne (fremtidsviften) og engagere folk i at vælge den mest ønskværdige.

​

Da Arne Sørensen kom hjem samlede han er kreds af personer omkring sig og med dem blev enige om at vi også i Danmark havde brug for at tage skæbnen i egne hænder. Han opfandt begrebet fremtidsforskning, som var den bedste tilnærmelse han kunne komme på til det engelske futures studies.

​

Med fremtidsforskningen ville de brede viden om fremtiden ud til alle og motivere til en bred folkelig debat og stillingtagen. Den kreds af fremtidsforskere han samlede sidst i 60’erne var nogle af de første, der begyndte at bruge begreber som innovation, idegenerering og kreativitetsprocesser.

​

Med Arne Sørensen som drivende kraft stiftede de i 1967 først Akademiet for Fremtidsforskning. Akademiet skulle samle forskere under sig og virke  som en paraply organisation for de to efterfølgende organisationer, dels "Selskabet for Fremtidsforskning" der startede op i november 1968, og "Institut for Fremtidsforskning", som han sammen med Thorkild ’livrem’ Kristensen startede op i februar 1970.

​

Fra 1969 udgav Selskabet tidsskriftet 'Futuriblerne', hvis titel var taget direkte fra den franske fremtidsforskningsorganisation 'Futuribles'. 

​

Meget af fremtidsforskningen rettede sig derfor fra starten mod metoder til at få ideer, se muligheder, skabe visioner, scenarier og realistiske fremtidsbilleder. Fremtidsforskere spår ikke om fremtiden, mente man, de gør det derimod muligt at vælge fremtiden udfra en kvalificeret analyse.

 

For selskabet blev missionen at gøre fremtidsforskningen folkelig og bredt engagerende, hvor dens søsterorganisation - instituttet for Fremtidsforskning - rettede sig mod målgruppen af større virksomheder og organisationer.

​

Det folkelige sigte var indlysende, mente Arne Sørensen:

”Ingen gennemslagskraftig fornyelse uden folkelig forståelse”.

For Arne Sørensen var fremtidsforskning et folkeoplysende projekt (-) i stil med højskolernes. For ham bare mere folkeligt og mere dialog- og handlingsorienteret i sin grundlæggende ide.  

​

Som han skrev i Futuriblerne i 1969:

"[Initiativkredsen] anser det for en ulykkelig løsning, at de nødvendige fornyelser i dansk produktion, det danske samfund og den danske kultur skulle blive et monopol for forskere, teknologer og ”eksperter”. Vi ville da få det ”teknokrati”, som mange frygter, og som ville blive et fåmandsvælde af hundrede gange så stærk en effektivitet som den gamle kongelige enevælde."

Han fulgte op med følgende hensigtserklæring: "[At Selskabet]  kunne bidrage til, at nye videnskabelige forslag til løsninger på danske og internationale problemer tidligst muligt kastes ud til debat blandt alle de medborgere, der har lyst til at være andet og mere end blot passive ofre for nye udviklinger ”ovenfra” og ”udefra”."

​

Arne Sørensen stiftede i 1974, Forskningshøjskolen i Haderslev, der var tiltænkt rollen som fremtidsforskningens højborg, med ham som højskoleforstander.

​

Arne Sørensen var generalsekretær for selskabet fra 1968 til 1976, hvor siden Torben Bo Jansen tog over fra 1976 til 2007. 

​​

Selskabet har siden brugt mange kræfter på en omlægning fra papir- til e-mediet og samtidig – med valget af Tyge Mortensen i 2017 som ny generalsekretær – bevidst valgt en mere aktivistisk fremtid.

​

Tyge Mortensen har været medvirkende til, at Futuriblerne nu igen udkommer på tryk med Karen Lumholt som redaktør. Selskabet er begyndt at afholde konferencer og formidler foredrag, og har fået ny hjemmeside samt social medieplatform.

​

​