Uddannet etnolog og har i en årrække arbejdet med lokalsamfund og landdistriktsudviklingens udfordringer, specielt set i et historisk løsningsorienteret perspektiv. Fra 2013 til 2016 har han som Postdoc på Københavns Universitet fået lov til at udforske, hvordan landdistrikterne historisk set blev til et ”problem” og med hvilke redskaber og metoder man har forsøgt at løse det. På den baggrund interesserer han sig også for skyggesiderne af de processer som vinder frem i dag, og spørger til hvilke former for liv og kulturmønstre som får lov at præge og omdanne landdistrikterne – og på bekostning af hvad og hvem. I dag er han senioranalytiker i Oxford Research og arbejder med erhvervs- og regional udvikling. Som Jeppe skriver: ”For landdistrikterne er de udviklingsorienterede landsbyforeninger lige nu den dominerende måde at udvikling og afvikling bestemmes. Udviklingen og de positive historier samler sig om de steder, der har formået at mobilisere sig, og har haft held med fondsansøgningerne. Det er lige nu den måde vi skaber fremtidens landsbyer og landdistrikter på. Men vi bør overveje både de positive og negative sider af dette fænomen og spørge, hvilke styringsformer og livsformer som trives i dette system og hvilke grupper af mennesker som langsomt skrives ud af landdistrikters udvikling. Der er ikke længere tale om spontane og enkelte spredte initiativer, men om et så tydeligt mønster, at de nye udviklingsoriente- rede ”landsbyforeninger” – på trods af deres forskelligheder – er gået hen og blevet et tidstypisk fænomen. De er med andre ord lige nu den måde, hvorpå fremtidens landbyer bliver udviklet. Hvis iværksætter-ildsjælen er den nye ideale borger i konkurrencestaten, hvordan stiller det så andre grupper i befolkningen og deres ideer om den gode landsby?”

 

Maj 2017, Årgang 45. nr. 8-9  Udgivet af Selskabet for Fremtidsforskning (419) Dansk
-Tema: Fremtidens Landsbyer II
Redaktion: Tyge Mortensen