2017-10-22

Video idag

Populære

BLOGLOGIN

Vi er gået bort fra betalingsabonnement og har gjort 45 års udgivelser af Futuriblerne frit tilgængelige for alle.

Alternativt kan du via bibliotekernes fjernadgang få adgang til artikelbiblioteket ved at følge instruktionerne her: Fjernadgang via biblioteker.

New edition of “Futuriblerne” is now out and we are proud to present some of the volumes in an English version as well as the Danish edition. You can get directly to the English version by clicking the link below and then choose the English version of the latest edition marked:

Udgivelser af Futuriblerne

Maj 2017, Årgang 45. nr. 8-9  Udgivet af Selskabet for Fremtidsforskning (419) Dansk
-Tema: Fremtidens Landsbyer II
Redaktion: Tyge Mortensen

November 2016, Årgang 44. nr. 5-7  Udgivet af Selskabet for Fremtidsforskning (418) Dansk
-Tema: Fremtidens Landsbyer I
Redaktion: Tyge Mortensen

 

 

Redaktionelt forord

Denne Futurible er en opfølgning på sidste Futurible med samme titel. I del I havde 18 skribenter bidraget, i denne del II har yderligere 14 skribenter bidraget med analyser og visioner for Fremtidens Landsbyer.

Landdistrikternes små bofællesskaber, landsbyerne, er blevet kaldt Danmarks demokratiske DNA og har historisk været garant for sammenhængskraften; det som efter sigende har gjort os til verdens lykkeligste og mest innovative samfund. Denne sammenhængskraft må nødvendigvis finde nye former – i en verden der ikke længere kun er lokalt orienteret, men også globalt forbundet.

Men hvilke former for lokale fælleskaber skal vi vælge?

Det har været spørgsmålet til de nu 32 bidragydere til disse to Futuribler. Vi håber at være nået rundt om mulighe- derne med alle bidrag.

Alle har fået samme opdrag: ”Hvordan ser du et ønskværdigt fremtidsbillede for Danmarks landsbyer, og hvordan når vi derhen?”, gerne underbygget og med afsæt i eget arbejde og erfaring, men ellers under frie rammer.

Bidragyderne er udvalgte med ønsket om at både forskere, politikere, konsulenter og landsbyildsjæle fik ordet. Fremtiden skabes af dem der gør. Så ingen af bidragene skal bedømmes. Ordet har været frit for dem alle. Målet er at de alle skal inspirere andre til at tage fat.

 

Tyge Mortensen, højskoleforstander

Prolog 

Bekymringen om fremtiden er ikke ny. I 1960’erne tog denne bekymring afsæt i en ide og et ønske om at ”fremtiden er noget vi skaber selv”. Det blev starten på det der blev kaldt Fremtidsforskning (Future Studies). En global bevægelse der var født som parallel til 68’er oprørets samfundsnedbrydende ideer. Fremtidsforskningen ville proaktivt være med til at skabe fremtiden.

Fremtidsforskningen blev hentet til Danmark af Arne Sørensen – forfatter, filosof, højskoleforstander, parti-stifter og minister. Fremtidsforskerkredse var nogle af de første, der begyndte at bruge begreber som innovation og kreativitet. Meget af fremtidsforskningen rettede sig derfor fra starten af mod metoder til at få ideer, se muligheder, skabe visioner, scenarier og realistiske fremtidsbilleder, der skulle gøre det muligt at man selv valgte sin fremtid, som alternativ til at gøre fremtiden til noget man beregne sig til.

Da Arne Sørensen først havde stiftet Akademiet for Fremtidsforskning i august 1967, fulgte han det op i februar 1968 med også at stifte Selskabet for Fremtidsforskning, og i 1970 yderligere Institut for Fremtidsforskning sammen med Thorkild ’livrem’ Kristensen. De 3 organisationer havde hvert sit formål.

I Selskabet for Fremtidsforskning blev formålet således, at formidle fremtidsvisioner og viden herom til den brede befolkning. Dertil startede de med at udgive tidsskriftet Futuriblen og afholde konferencer, seminarer, diskus- sionsaftener, foredrag og workshops. Årsagen var indlysende, mente Arne Sørensen: ”Ingen gennemslagskraftig fornyelse uden folkelig forståelse”. For Arne Sørensen var fremtidsforskning et folkeoplysende projekt, i stil med højskolernes. Bare mere folkeligt og mere dialog- og handlingsorienteret i sin grundlæggende ide.

Som han skrev i Futuriblerne i 1969:

[Initiativkredsen] anser det for en ulykkelig løsning, at de nødvendige fornyelser i dansk produktion, det danske samfund og den danske kultur skulle blive et monopol for forskere, teknologer og ”eksperter”. Vi ville da få det ”teknokrati”, som mange frygter, og som ville blive et fåmandsvælde af hundrede gange så stærk en effektivitet som den gamle kongelige enevælde. Han fulgte op med følgende hensigtserklæring: [At Selskabet] kunne bidrage til, at nye videnskabelige forslag til løsninger på danske og internationale problemer tidligst muligt kastes ud til debat blandt alle de medborgere, der har lyst til at være andet og mere end blot passive ofre for nye udviklinger ”ovenfra” og ”udefra”.

Arne Sørensen (generalsekretær for selskabet 1968 til 1976) og siden Torben Bo Jansen (generalsekretær fra 1976 –2007), har været drivende kræfter indtil for 10 år siden. Selskabet har siden fungeret på et lavere blus frem til 2017, hvor Tyge Mortensen nu i foråret 2017 er tiltrådt som ny generalsekretær.

Fremtidsforskere er vi måske alle sammen.

Det der definerer en fremtidsforsker er interesse for fremtiden og en nysgerrighed efter at finde ud af hvilke muligheder vi har. Fremtidsviften kaldes mulighederne. Målet er ikke at forudse fremtiden, målet er derimod at vælge en af dem – den mest ønskværdige – og så skabe den.

Forfatter- og indholdsoversigt

Med denne Futurible om ”Fremtidens Landsbyer” ønsker Selskabet for Fremtidsforskning at vække skaberkraften i Danmarks landsbyer. Måske skal vi have fundet på et andet ord end ’landsby’, for at favne det som det drejer sig om – fremtidens fællesskaber. I fremtiden vil Danmarks DNA og sammenhængskraft ligge skjult i de små og større, lokale og globale fællesskaber vi får skabt i disse år. Ikke kun på landet, også i byerne. Men vi skal bygge videre på de principper for fællesskab, som vi oftest kun genfinder på landet i de gamle landsbyfællesskaber. At sætte fokus på Fremtidens Landsbyer har derfor et meget større mål end kun at finde mulighederne for landdistrikternes landsbyer og et afbalanceret Danmark. Målet er at finde ind til kernen af det der gør os lykkelige, trygge og innovative nok til at modstå fremtidens store globale udfordringer fra et lokalt perspektiv. Lad os derfor lære af fortidens successer, arbejde for en globaliserende fremtid, men huske at leve det gode lokale landsbyliv – derfra ændrer vi verden.

Jeppe Høst er uddannet etnolog og har i en årrække arbejdet med lokalsamfund og landdistriktsudviklingens udfordringer, specielt set i et historisk løsningsorienteret perspektiv. Fra 2013 til 2016 har han som Postdoc på Københavns Universitet fået lov til at udforske, hvordan landdistrikterne historisk set blev til et ”problem” og med hvilke redskaber og metoder man har forsøgt at løse det. På den baggrund interesserer han sig også for skyggesiderne af de processer som vinder frem i dag, og spørger til hvilke former for liv og kulturmønstre som får lov at præge og omdanne landdistrikterne – og på bekostning af hvad og hvem. I dag er han senioranalytiker i Oxford Research og arbejder med erhvervs- og regional udvikling. Som Jeppe skriver: ”For landdistrikterne er de udviklingsorienterede landsbyforeninger lige nu den dominerende måde at udvikling og afvikling bestemmes. Udviklingen og de positive historier samler sig om de steder, der har formået at mobilisere sig, og har haft held med fondsansøgningerne. Det er lige nu den måde vi skaber fremtidens landsbyer og landdistrikter på. Men vi bør overveje både de positive og negative sider af dette fænomen og spørge, hvilke styringsformer og livsformer som trives i dette system og hvilke grupper af mennesker som langsomt skrives ud af landdistrikters udvikling. Der er ikke længere tale om spontane og enkelte spredte initiativer, men om et så tydeligt mønster, at de nye udviklingsoriente- rede ”landsbyforeninger” – på trods af deres forskelligheder – er gået hen og blevet et tidstypisk fænomen. De er med andre ord lige nu den måde, hvorpå fremtidens landbyer bliver udviklet. Hvis iværksætter-ildsjælen er den nye ideale borger i konkurrencestaten, hvordan stiller det så andre grupper i befolkningen og deres ideer om den gode landsby?”

Roger Buch har i perioden 1993-2004 været parti- og kommunalforsker ved SDU og siden 2004 forsker i samfundsvidenskab ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus. Roger Buch er en af landets mest brugte eksperter om kommunalpolitik, partier og valg. I hans artikel viser han gennem analyser, at kommunalreformen har haft marginal betydning for økonomien, og at det kommer bag på mange. Hvor reformen har haft lille effekt for kommunen, så har effekterne for landdistrikter og landsbyer været voldsomme. Han kalder kommunalreformen og den økonomiske krise for en perfekt cerntraliseringstorm, som har svækket landdistrikter, landsbyer og små byer i store dele af landet. Håndteringen af denne situation skal bygge på realisme og ikke naiv optimisme – udviklingen vender ikke – og det har kommunalreformen været med til at cementere.

Lise Lyck, cand.polit og tidligere leder af Center for Tourism and Culture Management på CBS, nu ekstern lektor på CBS og KU. Holder desuden foredrag og laver undersøgelser og analyser og har siden 1985 skrevet 100 bøger, 63 artikler samt en række oplæg mv. Om regional økonomisk og politisk udvikling, finans- og pengepolitik, turisme, ledelse og kultur. Udkom i 2014 med en analyse af landdistriksudviklingen og sammenhængskraften, hvor hun benævnte landsbyerne som Danmarks DNA. Landsbyerne behøver nu at tænke strategisk for at finde et relevant fokus, der gør dem attraktive at leve i, skriver hun i sin artikel. Landsbyer uden ildsjæle og uden åbenhed over for det omliggende samfund har dårlige muligheder for overlevelse og udvikling.

Egon Noe, phd agro., er ny centerleder på Center for Landdistriktsforskning. Egon Noe, lægger i sin artikel ud med citatet: ”Det er først og fremmest gennem vore fortællinger, vi konstruerer en version af os selv i verden, og det er gennem sine fortællinger, en kultur giver sine medlemmer modeller for identitet og handling”. Her sættes rammen for at udviklingen kommer gennem de nye fortællinger, der skal findes og fortælles. De gamle fortællinger duer ikke, pointere Egon Noe. Vi kan begræde deres forsvinden, men de er ikke i stand til at give mening til de ting og handlinger der knytter sig til landsbyerne og dermed de mennesker der bor der; tvært om så understøtter disse fortællinger kun at verden er af lave, at landsbyerne har udtjent deres rolle og bør jævnes med jorden. Der er således behov for at udvikle nye fortællinger, der kan bringe elementerne i landsbyerne ind i ny sammenhæng, genkoble dem til værdier og derved give mening og nye identitetsmuligheder.

Preben Etwil, cand. polit. og chefkonsulent i Danmarks Statistik i hhv. Velfærd, Udenrigsøkonomi, Energi og Miljø samt Databanker og Formidling. Har også i nogle år været forskningsstipendiat på Økonomisk Historisk Institut Københavns Universitet og uddannelseschef på Danmarks Forvaltningshøjskole. Danmarks Statistik gennemførte i 2015-16 en interviewundersøgelse af 42.500 personer i alderen 18 år og derover, der havde til formål at kortlægge befolkningens generelle livskvalitet. Undersøgelsen blev fortaget på kommuneni- veau og kunne belyse en vis form for geografiske forskelle i livskvaliteten. Alt peger på, at selvom borgerne i yderkommunerne gennemgående har en lavere indkomst, lavere tilknytning til arbejdsmarkedet og andre dårligdomme, så viser denne livskvalitetsundersøgelse, at borgerne helt overvejende har et mere positivt syn på deres liv og levevilkår end tilfældet er for resten af landet.

Anders Bune har boet i landsbyen Fjaltring siden 1969. Har fra ankomsten deltaget i det lokale for- eningsliv og været medlem af de fleste bestyrelser for det lokale foreningsliv og ofte som formand. Har været medstifter af Fjaltring Landsbyhøjskole og været formand for den i tyve år. Medstifter af Fjaltring Vandrerhjem og har været formand for stedet siden det blev bygget i 2000. I en årrække formand for Lemvig Turist-forening og senere formand for LAG-Lemvig i 8 år. Han spiller med i Fjaltring Byorkester og Hygum Bondeorkester på violin og deltager som maler i Fjaltringudstillingen. Har skrevet en bog, der hedder Fjaltringhistorier, som er udgivet af Lemvig Museum og har illustreret en digtsamling, der hedder Westjysk suite. Har desuden deltaget i den offentlige debat hele sit voksne liv med både artikler, TV-indslag og foredrag. Som han skriver i sin artikel: ”…man skal være både døv og blind for ikke at se truslerne mod mange af de små landsbysamfund. Tallene tyder på, at alt skulle ligge øde og forladt hen, men sådan er virkeligheden ikke. Her er masser af liv, og der foregår så meget, at det kan være svært at overkomme det hele. Det er landsbyernes egne beboere, som har det største ansvar for, om deres landsby skal være en af dem, der går til grunde på grund af tidernes ugunst, eller om det er en af dem, der skal blomstre. Hvem skulle dog have lyst til at flytte til et sted, hvor holdningen er, at man muligvis kan blive anerkendt om tre generationer. Landsbyer, hvor man dyrker den holdning, er dømt til at dø, for der findes ingen landsby i Danmark, som ikke er afhængig af tilflytning. I Fjaltring mener vi, at vi har taget vores del af ansvaret for landsbyens trivsel. Og vi kan se rundt om os, at andre landsbyer har gjort det samme”.

Tove Marquardsen har i sit bidrag taget os ind til hendes landsby. Hun er født og opvokset i Lønstrup. Bor i sin bedstefars hus. Det gir jordforbindelse og følelsen af at ’her hører jeg til’. Hun elsker tørret torsk, vandgrød og havtorneis. Hader undergravende muldvarper. Slider på klitterne fra Lønstrup til Nørre Lyngby. Og er som, mange andre ildsjæle, involveret i alle mulige og umulige foreninger og lokale projekter. Højskole- lærer på Vrå højskole, museumsformidler, arkiv- og projektleder på Lokalhistorisk Forening Skallerup-Vennebjerg- Rubjerg-Mårup og Lønstrup gamle Redningsstation. Formand for Landsbyrådet Skallerup-Vennebjerg-Lønstrup og medlem af Hjørring kommunes Landsbyforum. Formand for Foreningen NORDEN. Sekretær og fundraiser i Fonden til Vennebjerg Mølles Bevarelse. Anpartshaver og frivillig i Lønstrup gamle Biograf. Bestyrelsesmedlem i Vendsyssel historiske Museum og Historisk Samfund for Vendsyssel. Amatørarkæolog i ”Slagbulen” Vendsyssel Arkæologiske.

Torben Stjernholm er formand for NØF. En ny udviklingsorienteret fremtidsforening på Nordøst Falster. Født i Lunderskov 1957. Arbejder som Produktkonsulent i DLG Kvæg Øst. Tidligere landmand i Hovborg med økologisk kvæg bedrift. Formand for Økologisk landscenter fra 1991 til 2000. Far til 3 børn. Bor i Horbelev, hvor udviklingen er vendt. Det fortæller Torben levende om i sit indlæg. Fra et lokalområde ramt af 40 års investeringsforladthed, lukning af butikker og skole har de formået at samle sig i en organiseret modbevægelse. Skabt ny økonomi, genåbnet skolen, øget omsætningen i butikkerne, bygget nyt kulturhus og etableret et investeringsselskab. Visionen er nu at samle den kommunale økonomi lokalt og bryde med kassetænkningen for at styrke selvstyret på Nordøst Falster.

Kirsten Malling Olsen, cand. phil. i samfundsfag fra Aarhus Universitet. Har arbejdet med internationale og nationale udviklingsprogrammer og projekter fra 1980’erne. Siden 2005 selvstændig med firmaet Malling O, hvor der arbejdes med strategisk udvikling i landdistrikter – med et særligt fokus på små-øernes arbejder. Hendes artikel handler om andelsorganisering og lokal udvikling i landdistrikterne i Danmark, og baserer sig til dels på en konference som hun var ansvarlig for, afholdt af Kooperationen den 6. februar 2017 på Christiansborg og til dels på egne observationer. Bl.a. begrebsafklarer Kirsten Malling Olsen det felt hun arbejder med og nævner at ”….. COOP taler om fællesskabsvirksomheder – men det dækker jo kun virksomheder. Nogle taler om folkeejede. Jeg vil hellere kalde dem alle for fællesskabsøkonomier. Andelsorganisering dækker ikke helt de forskelligheder der tegner sig. Der er skudt mange nye fællesskabsøkonomiske tiltag frem i lokalområderne i landdistrikterne i de senere år. Ofte skyder de op som en konsekvens af et konkret opstået behov – andre gange er det af mere velovervejede strategiske grunde.” I sin artikel nævner Kirsten Malling Olsen mange spændende nytænkte initiativer som er med til at skabe nye muligheder og liv i landdistrikterne.

Connie Skovbjerg er landdistrikskoordinator i Sønderborg kommune og har tidligere været tilknyttet Landdistrikternes Hus. Hun bor selv i landsbyen Hovborg og er involveret – som andre – i det frivillige arbejde der. I sin artikel tager hun afsæt i Grundtvig citatet ”at ordet skaber hvad det nævner”, med en forventning om at ”… det nye ord, der indfanger den nye drøm om et moderne liv på landet bliver ”rural renæssance”. Mode i ord giver anledning til at tænke over, hvordan vores sprogbrug og valg af enkelte ord kan være med til at udtrykke, hvad der egentlig er på færde i et samfund. Ordene kan sætte begrænsninger eller skubbe på en positiv fremdrift……”. Connie tager udgangspunkt i de visioner som Sønderborg kommune har om bl.a. CO2 neutralitet og levende lokalsamfund, og fortsætter: ”Udgangspunktet for mine refleksioner over landsbyernes fremtid er, at vi selv er med til at flytte grænser og skabe fremtiden gennem aktiv deltagelse i demokratiske processer. Ved at forstå hvorfor nutiden er blevet til dét, den er, kan vi gribe ind for at skabe en anden fremtid. ”Fremtid er ikke een tid – fremtid er en vifte af muligheder” (Citat: Torben Bo Janssen, tidl. generalsekretær i Selskab for Fremtidsforskning).

Kjeld Hansen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Nordfyns Landdistrikts- råd, Krogsbølle Sogns Lokalråd og det tidligere LAG Nordfyn. Pensioneret salgsingeniør, merconom i markedsføring og international handel. I sit indlæg skitserer han en vision for fremtiden med levende lokalsamfund, nærbutikker og lokalorganisering, og tager afsæt i den kendsgerning, at de to sidste kommunalreformer har nedbrudt nærdemokratiet, tillliden til politikkere og fjernet indflydelsen fra den enkelte borger. Desuden pointerer Kjeld Hansen butiksdødens årsag: ”at det er lykkedes at overbevise den danske forbruger om, at priserne på dagligvarer er en meget vigtig faktor. Visionen for det lokale er, at ethvert område har et lokalråd, der er så lille, at alle føler sig hørt, men så stort, at man bliver hørt.”

Thomas Danielsen, der sidder i folketingets landdistriktsudvalg for Venstre, har været landdistrikts- og øordfører siden 2012. Tidligere byrådsmedlem i Holstebro kommune i to perioder. Født i Fjerritslev. Thomas Danielsen har været med til at udarbejde regeringens store decentraliserende plan, bl.a. med udflytning af statsarbejdspladser, landdistriktsfilter mm. I sin artikel åbner han op for sit syn på hvor ødelæggende forkerte politiske beslutninger har og har haft for livet i landdistrikterne. Men også på at mulighederne ligger i udfordringerne: ”Jeg drømmer om et sammenhold mellem lokalsamfundene, der bygger på nye initiativer; et bredt netværk af private, offentlige og virksomheder, der deler og samarbejder landsbyer imellem og er levende bevis på, at den grundlæggende tanke om foreningslivet som provinsens fundament tordner frem i et højere gear end det nogensinde før er set. Nye jobtyper vil opstå sideløbende med den teknologiske udvikling.”

Charlotte Albrechtsen er ph.d. i kommunikation og cand.mag. i litteraturhistorie og antropologi. Ekstern lektor ved Syddansk Universitet. I regi af sin konsulentvirksomhed Tovejs designer og gennemfører hun brugerinddragende forløb, der med tilgange som co-research og co-creation styrker ejerskabet hos og fællesskabet blandt dem, som deltager. Hun rådgiver og formidler endvidere om brugerinddragende metoder. I den artikel, som hun har skrevet sammen med Tyge Mortensen, belyses Lokale Udviklingsplaner som et styrings- og udviklingsværktøj. Forfatterne argumenterer for at gentænke den traditionelle strategiske tilgang til udviklingsplaner, og de ser et potentiale for at benytte processen med at skabe en udviklingsplan som løftestang til at styrke deltagerkulturen i det enkelte lokalsamfund for derigennem at styrke landsbyens sammenhængskraft og resiliens. Det kræver, at processen med udviklingen af en udviklingsplan kan gribes an på en meget mere involverende og kollektiv måde, end det er gjort tidligere. En ny fremgangsmåde præsenteres med udgangspunkt i case-landsbyen Rudme.

Tyge Mortensen, cand. Agro., opvokset på Gråsten Landbrugsskole. Har specialiseret sig i innovationsprocesser, facilitering og udvikling af civilsamfund. Han er lokalrådsformand i landsbyen Rudme på Midtfyn. Far til 5. Tidligere højskoleforstander på den nærliggende Ryslinge Højskole, nuværende højskoleforstander på Landsbyhøjskolen, der hjælper med landsbyudvikling, civilsamfundsprocesser og social innovation. Bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd. Siden 2017 generalsekretær i Selskabet for Fremtidsforskning.

 

Redaktion: Tyge Mortensen

 

ISSN 0105 3981