• Fremtidsforskning BLOGGER

Et traditionelt USA i en tredelt verden

Indsættelsen af Joe Biden var et klart brud på Trump-showet med

en tilbagevenden til et kompetent ledet USA. Men Trump er

fortsat en trussel mod demokratiet. USA’s førende position bliver

formentlig afløst af en tredeling mellem USA, Europa og Kina


21.01.2021 // Hugo Gaarden


Joe Bidens indsættelse som USA's nye præsident var som en

genfødsel af det traditionelle USA med en målsætning om at skabe

forsoning og om at skabe en ny dynamik med betydelige forandringer.

Bidens ministre og rådgivere er alle som én kompetente og veltrænede

folk, mange med erfaring fra tidligere regeringer og institutioner. Det

står i skærende kontrast til den inkompetente Donald Trump, der

sluttede med at opfordre bøller til at storme det Capitol Hill, hvor


Biden og den sort-asiatiske vicepræsident, Kamala Harris, blev indsat

i en multikulturel begivenhed, hvor Biden understregede vigtigheden

af at skabe enhed i USA – og af at bekæmpe løgne.


Lettelsen over Bidens indsættelse kan dog ikke skjule, at Trump fik

fik opbakning fra 74 millioner vælgere trods hans ligegyldighed over

for 400.000 døde under coronakrisen og trods hans løgne om

valgresultatet. Han vil fortsat udgøre en trussel mod demokratiet – og

det republikanske parti. Det har ikke mindst Senatets afgåede

formand, Mitch McConnell, gjort opmærksom på ved at sige, at

oprøret den 6. januar blev fremprovokeret af Trump. Han vil måske

stemme for impeachment for at hindre Trump i at stille op i 2024.


Biden vil genetablere det traditionelle og internationalt orienterede

USA, der ikke skal søge konflikter. Han vil lægge mest vægt på at

hele sårene i USA og at genstarte økonomien ved at skabe mere vækst

for alle grupper og for at gøre økonomien mere grøn og digitaliseret.

De ledende personer kan først tiltræde, når de er godkendt af

Kongressen:


Den tidligere chef for Forbundsbanken, Janet Yellen, skal være ny

finansminister. Hun lægger primært vægt på at skabe arbejdspladser

og at sikre en bedre indtjening for dem, der har lidt mest under

coronakrisen. Hun er europæisk i sin tænkning.


Det udenrigs- og sikkerhedspolitisk team er traditionelt: Antony

Blinken som udenrigsminister var rådgiver for Biden under Obama og

står for en multilateral kurs. Jake Sullivan som sikkerhedspolitisk

rådgiver havde samme opgave, da Biden var vicepræsident. Avril


Haines som chef for den overordnede nationale sikkerhedstjeneste har

tidligere været i CIA, hvis chef bliver William Burns, der har haft en

lang og anerkendt karriere i udenrigsministeriet med tætte bånd til

Europa, og som sammen med Jake Sullivan spillede en afgørende

rolle i forhandlinger om Iran-atomaftalen. Burns advarede i sin tid

USA om faren ved en intervention i Irak. Lloyd Austin som

forsvarsminister. Han er sort, tidligere general med erfaring fra

Mellemøsten og Asien. Han var arkitekten bag kampen mod Islamisk

Stat.


Tiden med udenrigspolitiske eventyr er ovre. Biden-teamet vil

samarbejde med allierede. De går også ind for en mere aktiv kurs over

for Kina. Blinken har foreslået at etablere en Demokratisk Liga som

en modvægt mod autokratier, dvs. Kina. Burns og Sullivan går ind for

at formulere ”a grand strategy” for USA's rolle.


Hvad betyder det? En anerkendt diplomat, Kurt M. Campbell, der

bliver Bidens Asien-chef, har i det seneste nummer af Foreign Affairs

foreslået en ny strategi for Asien, reelt med sigte på Kina, og han

sammenligner med den europæiske orden i Europa i 1815. Han

henviser til Henry Kissingers analyse af det i bogen ”A World

Restored”.


Campbells sammenligning holder dog ikke vand, for den europæiske

orden omfattede dengang alle verdens førende nationer, og de var

europæiske. Ordenen bestod i at skabe en balance mellem dem, vel at

mærke med respekt for legitimiteten, dvs. accept af landenes

forskellige indre systemer. Kissinger har altid advaret mod en

verdensorden, der bygger på konfrontation. Sameksistens er vejen

frem mellem USA og Kina.


En orden for Asien og Kina vil kun være en regional orden og ikke en

verdensorden, fordi den reelt kun har et mål: At den demokratiske

verden skal skabe nogle rammer, der skal holde verdens nye

supermagt, Kina, i ave, dvs. uden fuld accept af Kinas autoritære,

kommunistiske styre. Den øvrige verden vil have ret til at kritisere

indre forhold som Hongkong og internering af uighurerne i Xinjiang

med det mål at ændre det kinesiske styre. Det vil Kina selvsagt

modsætte sig.


At Bidens team lægger op til konfrontation ses af, at den formelle

ramme for en demokratisk liga kunne være G-7 landegruppen, måske

udvidet til G-10 med asiatiske lande. Der har ikke været forslag om at

bruge G-20, hvor Kina er med. Kina skal ikke behandles ligeværdigt.

Da Kina om 7-8 år bliver økonomisk større end USA, får en

konfrontation næppe opbakning i Europa, og formentlig heller ikke i

Østasien, som lever mere af Kina end af USA.


Da EU – under det tyske formandskab – lige inden nytår godkendte en

investeringsaftale med Kina, skete det bevidst uden at tage USA (og

Biden) med på råd. Det samme gentog sig, da Tyskland genoptog

arbejdet med den russiske gasledning, Nord Stream 2, som Trump

standsede med trusler om sanktioner.


Europa er lettet over Bidens tiltræden, der kan normalisere det

transatlantiske forhold. Men Europa vil ikke blive ved med, per

definition, at rådføre sig med USA om egne anliggender. Det har den

franske finansminister, Bruno Le Maire, ifølge New York Times

udtrykt sådan for nylig: ”Europa må tage et strategisk valg. Vi vil

være allieret med USA, men ikke underordne os.” I forhold til en

strategi over for Kina sagde han, at det ikke vil være acceptabelt for

Europa at skulle rette sig efter en plan fra USA.


Trump forsøgte at bremse Kina med en ny kold krig og lagde dermed

op til en to-deling af verden. Biden står over for et valg: Skal han

bekæmpe Kina eller søge sameksistens? De seneste meldinger fra

Europa tyder på, at europæerne er blevet mere selvbevidste og hellere

vil have en tre-deling end en to-deling af verden.


At verden efter Trump og oprøret den 6. januar ikke er som før

udtrykker en af de mest indflydelsesrige udenrigspolitiske eksperter i

USA, formanden for Council on Foreign Relations, Richard Haass:

”Ingen i verden vil være afhængig af USA som tidligere.”




7 views0 comments

Recent Posts

See All