• Fremtidsforskning BLOGGER

Kina bliver et meretopstyret samfund

Præsident Xi slår hårdt ned på kapitalismens overdrivelser og forsøger at finde en ny balance mellem staten og det private erhvervsliv. Vækstmodellen er delvist slået fejl. Der bliver mere kontrol med erhvervslivet og borgerne, men samtidig fordeles velstanden bedre end hidtil

04.10.2021 // Hugo Gaarden

Kina er blevet mere topstyret og autoritært under præsident Xi Jinping, og nu strammes skruen endnu mere.

Det kan føre til gennemgribende forandringer af Kinas vækstmodel og den unikke balance mellem socialisme og liberalisme, der har kendetegnet Kina i 40 år. Spørgsmålet er, om det kun handler om at sikre Xi Jinpings magt, eller om det sker for at løse nogle fundamentale problemer om økonomien og statens kontrol med den frie erhvervssektor. Det er formentlig en kombination.

Især fra amerikansk side er det opfattelsen, at Kina bevæger sig ind i et digitalt diktatur. Det liberale britiske magasin The Economist ser mere nøgternt på sagen: Xi griber ind over for kapitalismens overdrivelser, som de udmønter sig i Kina, og forsøger at løse reelle problemer: stigende boligpriser, voksende ulighed og teknologiselskabers dominans. Det har en direkte parallel til Vesten, der er optaget af de samme problemer. Forskellen er, at Xi griber ind. Det sker ikke i Vesten.

Det er uomtvisteligt, at der er blevet en stærkere statslig og politisk kontrol med økonomien og erhvervslivet. De kinesiske giganter i finans-, teknologi- og ejendomssektoren har i høj grad haft frit spil, og de får reduceret deres magt. De må ikke tage milliardgevinster med til udlandet, når de er vokset i kraft af de vilkår, staten har givet. De tvinges til at afstå en del af deres formuer til samfundet (Alibaba og Tencent med hver 90 milliarder kr.), og de tvinges til i større grad end hidtil at følge statens og kommunistpartiets direktiver. Deres dominans, også over for borgerne, skal begrænses.

Beijing vil først og fremmest have kontrol med al data-transmission til og fra udlandet og vil dermed have mere indsigt i virksomhederne. Det har ført til frygt hos investorer og har høvlet mindst 6.000 milliarder kr. af børsværdien af kinesiske selskaber noteret i USA. Beijing standsede sidste år verdens største børsnotering, nemlig af Alibabas datterselskab Ant, fordi Alibabas ejer, Jack Ma, havde kritiseret myndighedernes regulering af erhvervslivet.

Kontrol med data ses også af, at udenlandske selskaber som Tesla, Microsoft og Apple har accepteret, at deres cloud-løsninger og data for deres Kina-aktiviter skal ligge i kinesiske selskaber. Kina vil have fuld kontrol med digitaliseringen, lige fra digitale penge og sociale kreditkort til smart cities og overvågning.

Men det afgørende er, at Xi Jinping åbenbart gør op med en vækstmodel, der har ført til et uhæmmet byggeri for lånte midler. Ejendomssektoren har været drivkraften for Kinas vækst og har gavnet verdensøkonomien. Ejendomsmarkedet står for 20-25 pct. af Kinas økonomi. Netop nu ses problemet med Evergrande, der skylder 1.800 milliarder kr., tre gange så meget som Danmarks statsgæld. En uhellig alliance mellem kommuner og selskaber har skabt et ejendomsboom. Men det har også gjort det umuligt for store dele af middelklassen at købe en bog. Det giver politisk bagslag.

Derfor griber staten ind med overtagelse og sanering af problemvirksomheder samt med regler, der skal begrænse prisudviklingen. Det blev i august konkretiseret i en ny målsætning for den private økonomi med udtrykket ”fælles velstand.” En bolig er til at bo i. Den skal ikke været et spekulationsobjekt.

Konturerne af den nye økonomiske politik er uklare, men der ses allerede nu dramatiske kursfald, og mange økonomer vurderer, at det kan tvinge den kinesiske vækst ned på 4 pct. i det næste årti, ja, pessimister siger 1-2 pct.

Xi griber også ind over for børns og unges computerspil. De må kun spille i tre timer om dagen for at undgå afhængighed. Det møder sympati hos mange forældre, mens mange ser med skepsis på kravet om, at selv de mindste klasser i skolerne skal studere Xi Jinpings Tanker, dvs. hans politiske filosofi. Kommer maoismen snigende? Dette og de skærpede overvågninger på gaderne samt de høje boligpriser har skabt voksende protest og uro i Kina.

Men der er også nervøsitet hos store udenlandske virksomheder som hos Goldman Sachs, der har mere erfaring end de fleste med Kina. Goldman har med en ny Asien- og Kina-ledelse -uden Kina-erfaring – forsøgt at få mere kontrol med Goldmans aktiviteter i Kina. Men det har givet bagslag som det ofte gør, hvis virksomheder ikke erkender, at alt i sidste ende handler om politik.

Der er dog ikke optræk til en begrænsning af de private virksomheder generelt, og det er ikke blevet vanskeligere for udenlandske virksomheder at operere i Kina, snarere tværtimod. De skal blot satse mere på ikke-følsomme sektorer, eller også skal de hjælpe Kina med at blive uafhængig af USA i højteknologien. USA's forsøg på bremse Kinas vækst og teknologiudvikling er ikke blevet mindre under Joe Biden.

Hvad den økonomiske kursændring kan føre til indikeres af et projekt i Zhejiang-provinsen, hvor Xi som yngre gjorde karriere. Provinsens gennemsnitsindkomst skal vokse med 40 pct. de næste fem år. Medarbejderne skal have ret til at forhandle løn med virksomhederne, og de skal have en andel af virksomhedernes overskud. Er det en kinesisk version af Økonomisk Demokrati? Højesteret har samtidig erklæret ekstremt lange arbejdsuger på 72 timer for ulovlige.

Den økonomiske hverdag kan blive bedre, mens Kina vil forsøge at løse de samme tunge problemer, der ligner de vestlige. Men den autoritære kontrol strammes for virksomheder og private. Derfor er det vanskeligt at afgøre, om de aktuelle bestræbelser styrker eller svækker det kinesiske samfund og kommunistpartiets overordnede kontrol. Man kan blot ikke udelukke, at Kina løser problemerne og håndterer digitaliseringen hurtigere og bedre end de vestlige lande – som det er sket med økonomien de seneste 40 år.



11 views0 comments

Recent Posts

See All