I et interview med Financial Times tager mesterdiplomaten Henry Kissinger et opgør med nutidens geopolitiske tænkning. Han siger, at en ”hæmningsløs konkurrence” mellem USA og Kina kan føre til en konfrontation, der kan blive dramatisk forværret af Kunstig Intelligens, fordi ingen har kendskab til hinandens muligheder
08.11.2021 // Hugo Gaarden
Den 98-årige Henry Kissinger blev fornylig interviewet af Financial Times (4.11). Han viste sig stadig som mesterdiplomaten, der ser nutiden i et historisk perspektiv, og så retter han blikket mod fremtiden – meget mere end nutidens diplomater og politiske ledere. Han viste, hvor overfladisk nutidens ledere tager på den geopolitiske udvikling mellem USA og Kina.
Han advarede i uforblommede vendinger mod en ny kold krig. En ”uhæmmet konkurrence” mellem USA og Kina har intet fortilfælde i historien, og det kan føre til en konfrontation,” siger manden, der åbnede døren til Kina.
Kissinger begyndte sin karriere med at studere magtbalancer, nemlig den europæiske i 1800-tallet, og han har siden 50’erne været aktiv i udformningen af den amerikansk atompolitik, der tog sigte på at afværge en atomkonflikt, f.eks. med sin bog ”Nuclear Weapons and Foreign Policy.” Han var i mange år involveret i nedrustningsforhandlingerne mellem USA og Sovjetunionen, og spillede i mange år en hovedrolle i diplomatiske forhandlinger, f.eks. i Mellemøsten og ikke mindst ved at afslutte Vietnam-krigen.
I bl.a. sine bøger om Kina og om en ny verdensorden har han slået til lyd for en ”sam-udvikling” mellem Kina og USA – ikke en konkurrence, men heller ikke et partnerskab. Begge skal kunne forfølge deres egne interesser, men de skal samarbejde mest muligt og tilpasse deres relationer for at minimere risici. Begge skal undgå en europæisk tragedie gennem en ”ny type stormagts-relationer.”
At rekonstruere det internationale system er derfor nutidens største udfordring, mener han, netop fordi vi lever i en periode med omvæltninger, f.eks. i kraft af Kinas økonomiske fremmarch, men også i kraft af teknologi, især Kunstig Intelligens. En verdensorden kan ikke opnås ved, at ét land agerer alene. Der må være en orden, som inddrager alle lande og regioner, dvs. en modernisering af det westfalske system, der afsluttede 30-års krigen i Europa.
I interviewet med Financial Times henviser han til, at USA og Sovjetunion begyndte med nedrustningsforhandlinger efter Cuba-krisen i 1962. Der var en dialog.
Men i dag er der ingen forhandlinger mellem USA og Kina om at reducere spændingerne, siger han. Begge lande bliver i stigende grad ignorante over for hinandens muligheder og intensioner – helt modsat udviklingen under den kolde krig.
”Forholdet mellem de to lande udviklede sig fra partnerskab, til samarbejde, til usikkerhed og til næsten eller fuldstændig konfrontation. Jeg accepterer ikke den opfattelse, at der kan træffes kloge beslutninger på begge sider, selv om der mangler dialog,” sagde han.
Han har netop udgivet en bog om Kunstig Intelligens sammen med bl.a. Googles tidligere chef, Eric Schmidt, ”The Ag of AI”. For nylig skrev Financial Times, at Kina har udviklet et nyt raketsystem, der kan sende atombærende missiler rundt om hele Kloden og undgå det amerikanske forsvarssystem. Nogle forskere mener, at Kina er kommet foran USA i teknologisk henseende.
Ifølge Kissinger kan situationen være endnu værre. Årsagen er, at ingen véd, hvor langt modparten er. Der er ikke systemer, der kan afsløre modparten, som når spionfly eller satellitter tager billeder af atomraketter og baser. Under den kolde krig udvekslede USA og Sovjetunionen informationer om våbenforholdene. Men ifølge Kissinger forstår USA og Kina ikke hinandens muligheder og kapaciteter vedrørende Kunstig Intelligens, og der er endnog ingen forsøg på at indlede en dialog. Det gør, at forvirring og risikoen for eskallation er større end under den kolde krig. Samtidig har de amerikanske akademere har meget ringe lyst til at studere disse forhold.
”Den filosofiske ballast i mange samfund er forduftet over for den form for dialog – om kernevåben – som jeg og mine kolleger lærte så meget af i sin tid,” siger Kissinger.
Det amerikanske magasin Foreign Affairs har de seneste måneder bragt flere artikler om risikoen for en ny kold krig og om forholdet mellem de to supermagter. Det slående er, hvor forskelligt en ny kold krig defineres, og hvor forskelligt den første og anden kolde krig vurderes. Men det er også bemærkelsesværdigt, at stort set ingen udover Kissinger taler for et mere indgående samspil mellem USA og Kina og for etablering af en ny verdensorden, hvor begge supermagter og andre aktører indgår. I stedet for er det præsident Joe Bidens forsøg på at bygge en alliance mod Kina, der er hovedtemaet – også i den offentlige debat.
