• Fremtidsforskning BLOGGER

Taiwan kan blive nutidens Waterloo

Frygten for en kinesisk invasion af Taiwan er overdreven, men der kan alligevel komme et opgør mellem de to supermagter, som vil afgøre det geopolitiske magtforhold.

Europa undgår ikke at blive inddraget.


Af Hugo Gaarden // 18.10.2021


Der er slående ligheder mellem Waterloo og Taiwan. Slaget ved Waterloo i Belgien gjorde en ende på 23 års krig mellem Frankrig og de øvrige europæiske magter. På én dag blev magtforholdene ændret, og det styrkede de daværende bestræbelser på at skabe balance i Europa.

Også Taiwan kan blive en ”kampplads”, som kan ændre det geopolitiske magtforhold og føre til en ny verdensorden, men det kan denne gang ske uden en krig.


I de seneste måneder har der været talrige rapporter om voksende spændinger omkring Taiwan, fordi Kina har optrappet sine militærflyvninger ind i Taiwans identificeringszone. Det betragtes som en slet skjult trussel om, at Kina er parat til at angribe og invadere Taiwan.


Taiwans forsvarsminister, Chiu Kuo-cheng, sagde for nylig, at Kina vil være i stand til at invadere Taiwan i 2025. Den tidligere amerikanske øverstbefalende i Stillehavsregionen, admiral Philip Davidson, har sagt, at Kina måske vil angribe Taiwan inden for de kommende seks år. Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, har for nylig appelleret til demokratierne om at hjælpe Taiwan med at bevare sin selvstændighed.

Kinas præsident, Xi Jinping, har i den anspændte situation sagt, at ”en komplet genforening med moderlandet vil blive gennemført”. Han foretrækker en fredelig genforening, men han har aldrig udelukket brugen af militær magt.

Taiwan hørte til Kina til 1895, hvor Japan erobrede Taiwan. Efter Den anden Verdenskrig og Japans nederlag flygtede taberen i den kinesiske borgerkrig, Chiang Kai-shek, i 1949 til Taiwan, hvor han tog magten. USA har siden hen undladt at tage stilling til, om Taiwan formelt hører til Kina og har ikke diplomatisk anerkendt Taiwan, men bakker Taiwan op med militære leverancer og militær rådgivning, uden dog at garantere en støtte til Taiwan i tilfælde af en militær konflikt. Den amerikanske holdning til Taiwan er tvetydig.


Kina vil næppe overtage Taiwan med militære midler, for Kina har en interesseret i at kunne trække på Taiwans erhvervs-kompetence. Det er i høj grad kinesere fra Taiwan, der står bag moderniseringen af Kinas erhvervsliv med enorme investeringer og ledelsesmæssig kompetence, og Taiwan er længere fremme med f.eks. chip-produktionen end Kina. Den styrke bliver ødelagt ved en krig. Det eneste, der kan ændre situationen er, hvis Taiwan hindrer chip-producenterne i at eksportere til Kina.


Det er derfor mere sandsynligt, at Kina med overtalelse og pression gradvist vil forsøge at knytte Taiwan tættere til sig efter devisen ”et land – to systemer”, som formelt stadig gælder for Hongkong. En sådan udvikling møder en vis opbakning i Taiwans oppositionsparti, Kuomintang. Før den daværende formand, Ma Ying-jeou, blev præsident i 2008, spurgte jeg ham under et besøg i Taipei, om han kunne forestille sig, at begge lande indgår i et slags EU. Ja, sagde han, ”det er en af flere muligheder.”


Foreløbig er den udvikling ikke mulig, især ikke fordi USA ifølge Beijings opfattelse fører økonomisk og teknologisk krig mod Kina og desuden er ved at omringe Kina med militære alliancer, nemlig Quad og Aukus, i Indo-Pacific-regionen. Endelig vil NATO ifølge generalsekretær Jens Stoltenberg i en ny doktrin, der ventes vedtaget næste år, udvide sin aktivitet til Fjernøsten, fordi Kina ”er en sikkerhedspolitisk trussel, også mod Europa.” Han begrunder det med Kinas engagement i det arktiske område, cyberspace og med investeringer i kritiske infrastrukturer i Europa.

De vestlige landes optræden i regionen vil uundgåeligt føre til en kinesisk optrapning af det militære pres mod Taiwan og kan føre til sammenstød i Det syd- og østkinesisk Hav mellem kinesiske og patruljerende vestlige flådefartøjer - ved fejlkalkulationer eller bevidste handlinger. Hvis Kina laver militære flyvninger hen over Taiwan for at demonstrere, at Taiwan hører til Kina, eller hvis Kina sænker et vestligt skib under et sammenstød, bliver det en test på USA’s troværdighed over for allierede – set i lyset af den abrupte tilbagetrækning fra Afghanistan.

Testen handler dybest set om, at Kina ikke kan acceptere, at USA har et herredømme i Kinas baggård. Tilspidses konfrontationen kan det ikke udelukkes, at Kina griber til et ultimativt middel, f.eks. at hjælpe Haiti med en gigant-hjælp – mod at etablerede en flådebase i Haiti. Hvis Kina placerer atombevæbnede raketter på skibe og u-både i USA’s baggård, har vi en Cuba-krise nr. 2. Vil amerikanerne så forsvare Taiwan?


Det vil være katastrofalt, hvis USA og Vesten undervurderer og fejlbedømmer Kinas formåen – militært, økonomisk og diplomatisk. Chefen for NATOs militære komité indtil i år, Sir Stuart Peach, sagde for nylig, at Kina har gjort ”chokerende” militære fremskridt. Samtidig har Kina etableret 200 nye siloer til atomraketter, og der har været rapporter om afprøvning af en hypersonisk raket, der kan sende flere atombevæbnede raketter i kredsløb om jorden, og som kan ramme vidt forskellige mål. Kina har afvist rapporterne.


Samtidig viser Kina sin diplomatiske tæft ved at forsøge at blive medlem i den handelspagt for Stillehavsregionen, nu kaldet, CPTPP, som Donald Trump trak USA ud af. Kina vil gøre alt for at holde Taiwan ude, og hvis USA får pagten til at smuldre, vil Kina utvivlsomt etablere sin egen handelspagt, som de asiatiske lande ikke kan holde sig uden for.


Kina jonglerer med alle midler, nøjagtigt som USA gør under Joe Biden. Det er en ny kold krig, men fundamentalt anderledes end mellem USA og Sovjetunionen. Til gengæld kan denne blive langt alvorligere og altomfattende, fordi USA vil bremse Kinas udvikling ved at etablere globale alliancer mod Kina. Kina vil ”kun” vil sikre kontrol med sit eget, begrænsede geografiske område, og det svarer til Bismarcks samling af en tysk nation i et naturligt tysk område, uden at dominere Europa.

Det er sandsynligt, at Kina må klare denne udfordring på egen hånd og med en klassisk kinesisk strategi: at bevæger sig fremad skridt for skridt, mens USA trænges tilbage. Taiwan kan dermed blive til nutidens Waterloo - som symbolet på magtforskydningen mellem de to supermagter. Udfaldet vil vise, hvordan fremtidens verdensorden bliver – om der opstår en magtbalance som i Europa i 1800-tallet eller en to-delt kold krig som i 1900-tallet. Europa bliver en part i udfaldet – enten passivt eller aktivt.




9 views0 comments