Mens hele verden kæmper mod coronakrisen og den medfølgende økonomiske krise, vokser den kinesiske økonomi kraftigt, og Kina suger amerikanske virksomheder og kapital til sig, trods Trumps sanktioner. Kina bliver et vigtigt kapitalmarked for verdens pensionskasser, og samtidig vil Kina gøre sig uafhængig af udenlandsk teknologi og kapital.
02-11-2020
Hugo Gaarden
”Covid, Covid, Covid!” råbte præsident Donald Trump for nylig, og han havde et point. Alle har i trekvart år brugt kræfterne på på coronakrisen og ikke på ret meget andet, og imens er Kina i fuldt firspring på vej ind i en verden, hvor Kina på få år vil gøre sig uafhængig af den amerikanske finansielle og teknologiske dominans.
Virus-udbruddet begyndte i Kina, men på et par måneder fik Kina og Østasien kontrol med virussen, mens krisen vokser i USA og Europa. Kina får en positiv vækst i år, mens USA og Europa og verden som helhed får minusvækst.
De vestlige lande vil gøre sig mindre afhængige af Kina, men alligevel drøner eksporten frem, og samtidig satser Kina på indenrigsøkonomien, og det formuleres nu i en strategi, som kineserne kalder en dual-cirkulation, f.eks. ved at gøre byerne langt mere digitaliserede. Nu gør Kina dét, som udlandet har råbt på i årevis for at få et større marked.
Men det helt afgørende er, at Kina vil reducere afhængigheden af amerikansk teknologi, f.eks. af chips, fordi USA under præsident Trump har forsøgt at bremse den kinesiske teknologiske fremgang. Kina etablerer bevidst et alternativt teknologisk kredsløb, og det fremgår også af sidste uges møde i centralkomiteen, hvor der blev udstukket en ny femårsplan samt nogle mål for udviklingen til 2035. Kina vil ikke afkoble sig fra verden, men vil have en højteknologisk førerposition, også med et elektrificeret samfund og kunstig intelligens. Samtidig vil Kina være CO2-neutral i 2060.
Kina vil ikke affinde sig med, at USA vil strangulere Huawei, der kan løbe ind i voldsomme forsyningsproblemer og kan få besvær med at lave avancerede smartphones fra næste år. Derfor udvikler Huawei en plan for sin egen chip-fabrik i Shanghai. Men hvis USA strammer skruen om Huawei kan man ikke udelukke, at det kan føre til en konflikt om chipproducenten over alle, Taiwan. Kina vil næppe stiltiende se på, at USA vil hindre chipeksport til Kina fra Taiwan.
Der bliver også et nyt finansielt kredsløb, f.eks. på aktie- og obligationsmarkedet. Hongkong har i første halvår overhalet New York som verdens største marked for børsintroduktioner, og det kinesiske teknologiselskab Ant Group laver verdens største børsnotering i Hongkong og Shanghai på 30 milliarder dollar. Ant Group er tilknyttet Alibaba og er et fintech-selskab, der revolutionerer bankdriften via Alipay.
Udenlandsk kapital strømmer til det kinesiske obligationsmarked, hvor udenlandske investorer nu udgør 9 pct. af markedet – mod 2 pct. for få år siden. De kinesiske obligationer giver en rente på 3 pct. mod 0,5 pct. i USA. Kina bliver næste år optaget i et globalt obligationsindeks. Selskabet Deloitte anslår, at pensionskasser fra hele verden vil have investeret hele 3400 milliarder dollar i Kina i 2023. Dermed vil Kina overhale Storbritannien som verdens næststørste obligationsmarked.
Nogle af verdens største finansselskaber som BlackRock og de største banker på Wall Street har blæst på Trumps handelskrig og hans forsøg på at lave en ny Kold Krig mod Kina. De etablerer sig stærkt i Kina. Chefen for USA's største bank, JPMorgan Chase, Jamie Dimon, sagde for nylig: ”Vi bygger i Kina for 100 år. En skønne dag vil vi sikkert bygge et tårn, som vi har i New York.” Mange finansfolk venter, at det kun er et spørgsmål om tid, før Kina gør sin valuta, yuan, international, og at Kina formentlig vil blive det første land, der laver en digital valuta.
Trods den almindelige opfattelse i Vesten om, at Kina lukker markedet mere og mere, så sker det omvendte. Landet har behov for en vestlig ekspertise for at få et velfungerende finans- og børsmarked.
Men også mange amerikanske produktionsvirksomheder trodser Trump. Kun få procent planlægger at flytte produktionen tilbage til USA – det bliver snarere til andre lande. Tusinder af amerikanske selskaber har anlagt erstatningssager mod den amerikanske regering med krav om dækning af de tab, som handelskrisen giver.
Tyske virksomheder satser på Kina. Under corona-krisen har Daimler haft en forrygende fremgang i Kina, som er det suverænt vigtigste marked, og det samme ses i Folkevognskoncernen, der sidste år producerede 4,2 millioner biler i Kina, ligeså mange som i Europa, USA og Brasilien til sammen.
Hvad amerikansk og europæisk erhvervsliv gør står i skærende kontrast til det billede, som Trump-regimet har fremmalet. Erhvervslivet véd, at fremtidens dynamik ligger i Kina og Asien. Trods de politiske bestræbelser på at skabe en anti-kinesisk alliance, er Vestens erhvervsliv i fuld gang med at engagere sig i en multipolar eller bipolar verdensorden, som amerikanske storbanker udtrykker det. De vil kunne operere i en to-delt verdensorden, som Trump begyndte at skabe med sin handelskrig og kamp mod Kinas teknologiselskaber, og som Kina med enorme investeringer nu svarer igen på ved at opbygge et alternativ. Allerede nu er nogle af verdens største finans- og teknologiselskaber kinesiske.
Vi er godt på vej til at få én verden med to systemer.
Vil du have tilsendt Hugo Gaardens klummer direkte til din mail, kan du skrive til han ved at klikke her